SULT - DVD
KRISTIANIA 1890. En ung digter og forfatter flakker rundt i Norges hovedstad, hvor han kæmper med skuffelser, nederlag og sult. Han forsøger at skrive, mens han forgæves søger arbejde for at tjene til lejen for sit usle kammer og det daglige brød. Intet lykkes, og sulten presser ham dybere og dybere ned i en sindsforvirring, der opløser virkeligheden for ham.
SULT er baseret på Knut Hamsuns berømte roman af samme navn. Filmen blev et markant gennembrud for instruktøren Henning Carlsen og står i dag som et hovedværk i hans lange karriere. SULT indfanger på imponerende vis selve essensen af Hamsuns roman. Med sin subjektive fortælling, set gennem digterens tiltagende, sultpåvirkede delirium, inkarnerer filmen forestillingen om den sultende digter.
Som den fattige digter ses Per Oscarsson, der gennem årene har været en af Sveriges mest beundrede karakterskuespillere. I den altdominerende hovedrolle leverer Oscarsson en fængslende præstation, der skaffede ham prisen som bedste mandlige skuespiller på Cannes Film Festivalen 1966. Blandt filmens øvrige roller ses populære danske skuespillere som Birgitte Federspiel, Sigrid Horne-Rasmussen og Osvald Helmuth samt svenske Gunnel Lindblom.
Spilletid | 108 Min. |
---|---|
Censur | 11 |
Sprog Undertekster/Menuer | Dansk, Svensk, Norsk Dansk, Svensk, Norsk, Finsk/Fransk, Spansk, Tysk, Engelsk |