SOL OVER DANMARK - DVD
Sol over Danmark:
Det mest opsigtsvækkende ved denne film i dag er at se, hvordan der så ud i Danmarks skønneste egne - dengang.
Filmen har en rendyrket ”god tone”, og man sidder tilbage, næsten lettet over, at Shu Bi Dua har ”kvæstet” Midsommervisen. For unge mennesker er filmen ren camp, så meget, at filmens kostumer kan blive mode igen, hvornår det skal være. Handlingen er om unge mennesker og deres sommerferie.
To nydelige (ridderlige!) unge mænd skal ud at køre i fars bil, og to kønne unge piger skal ud at cykle - Danmark rundt (!). De møder selvfølgelig hinanden, og sød musik opstår - i Gentofte, Nordsjælland, Løkken og på Skagen.
Selvfølgelig er der osse penge med i handlingen, og Sct. Hans Aften ved Himmelbjergsøerne vandrer en 500 kr-seddel fra rig til fattig. Dette var ”rørende komedie” i 1936, og filmen gik næsten 2 måneder i 5 premierebiografer.
Spilletid | 93 Min. |
---|---|
Censur | Tilladt For Alle |
Sprog | Dansk |
Undertekster | Dansk |