OP OG NED LANGS KYSTEN - DVD
Der var engang, da store smukke badehoteller prydede Øresunds kyst. - Fra Bellevue Strandhotel i syd til Hornbæk Badehotel i nord.
Mens filmens instruktør, Stig Lommer, var direktør for Hornbækrevyerne, var han en flittig gæst i baren i disse hoteller. Han elskede det mondæne liv i dette regi, og bad Arvid Müller skrive en lystluppen "Sommer-Lommer-Spøg" om "nattens gerninger" på et badehotel. Det hedengangne Beaulieu (nord for Taarbæk) og Marienlyst (i Helsingør) danner rammen om kapelmester Hans Herbert (Svend Asmussen) og hans jagt på sommergæsten, fru vekselerer Winter (Lily Broberg). Dette driver vekseleren (Kjeld Petersen) til et -spontant- selvmordsforsøg midt i en mannequinopvisning. Han reddes dog af fru fabrikant Holgersen (Bodil Steen), der tror, det er for hendes skyld, så hun blomstrer helt op. - Så meget, at hun er helt ukendelig for fabrikanten (Ulrik Neumann), da han ankommer til hotellet. Filmens lydspor bæres flot af Svend Asmussens Show Orkester med bl.a. Frederik og Jørgen Ingemann. Gamle strandløver vil genkende en enkelt scene fra Sun-Spot Bar, der lå på stranden i Hornbæk. Filmen gik 2 måneder på premierebiografen SAGA - i 1950.
Spilletid | 80 Min. |
---|---|
Censur | Tilladt For Alle |
Sprog | Dansk |
Undertekster | Dansk |
Instruktør:
Stig Lommer
Manuskript:
Arvid Müller
Medvirkende:
Lily Broberg (Elisabeth Winther)
Kjeld Petersen [Skuespiller] (Harald Winther, vekseler, hendes mand)
Svend Asmussen (Hans Herbert, kapelmester, hendes elsker)
Bodil Steen (Fru Holgersen)
Ulrik Neumann (William Holgersen, skofabrikant, hendes mand)
Preben Mahrt (Direktør for de indiske sporveje)
Olaf Ussing (Hoteldirektør)
Frederik (Trommeslager)
Jørgen Ingmann (Guitarist)
Ego Brønnum-Jacobsen (Betjent)
Jørgen Beck (Hotelgæst)
Gunnar Hansen (Stemme: radiospeaker)
Credits:
Produktionsselskab: Saga Studio
Foto: Aage Wiltrup
Klip: Aage Wiltrup
Produktionstegning: Otto Lund
Dekorationer: Jørgen Krogh
Kostumer: Preben Birch
Tone: Ole Mørck
Kopi: Johan Ankerstjerne A/S
Udlejning: A/S Teatrenes Film Kontor
Musik:
Komponist: Amdi Riis
Musik-arrangement: Peter Deutsch
Sange: usikkerhed m.h.t. titlerne: "Nu skal svensken ha' da' da'" af Svend Asmussen og hans orkester ; "Hej hej, her har du mig" af Svend Asmussen og hans orkester ; "Shut up - behave yourself" af Svend Asmussen og hans orkester ; "Prøv engang igen" af Svend Asmussen og hans orkester ; "Tænk hvis folk kunne vente lidt endnu" af Ulrik Neumann, Svend Asmussen og hans orkester ; "Hvor du er, der er jeg" af Svend Asmussen og Bodil Steen