MIFUNES SIDSTE SANG - DVD
Se eller gense Søren Kragh-Jacobsens skønne Dogme-film, som vandt publikums hjerter over hele verden - med en perlerække af danske skuespillere.
Kresten lever et københavnsk yuppieliv, da han på sin bryllupsnat får en opringning om faderens død på Lolland.
Et sted og en del af hans liv, som Kresten i årevis totalt har vendt ryggen til og løjet om. På den faldefærdige fædregård møder han sin tilbagestående bror, Rud, der er ude af stand til at klare sig selv. For hurtigst muligt igen at forlade sin fattige, bondske fortid annoncerer Kresten efter en hushjælp til at tage sig af Rud, så det forgyldte liv i København ubekymret kan genoptages.
Men da den smukke Liva ankommer, vendes der op og ned på alting. For hun er heller ikke den, hun giver sig ud for at være. Med en jaloux kone på vej til Lolland, en tosset bror i baghaven, gamle fjender på gårdspladsen og en dejlig kvinde i soveværelset, er det måske på tide så småt at begynde at bekende kulør.
Bonusmateriale
* Sneak Preview
* Mifunes Sejrssang
Spilletid | 98 Min. |
---|---|
Censur Sprog | 15 Dansk |
Undertekster | Dansk |