

HALALABAD BLUES - DVD (Brugt)
Kari er den blonde, danske og meget selvstændige freelance fotograf, der som single pige absolut ikke plejer at falde for et par udenlandske cocker spaniel-øjne. Men da hun fotograferer flotte Cengiz i hans tyrkiske frugt og grønt-butik svømmer hun helt hen i hans forførende blik.
Strengt taget burde hun vide bedre, for Cengiz har kone og børn i Tyrkiet. Alligevel udvikler deres forhold sig til en vild og hektisk forelskelse. Men da han erklærer hende sin evige kærlighed og bekendtgør, at han vil skilles (Helt sikkert. Måske. I hvert fald snart.) og giftes med hende, begynder forviklingerne for alvor at løbe løbsk.
Kan hun trodse vennernes modspil, elske og ære sin dejlige grønthandler og hele den tyrkiske musik?
I en pragtfuld styrkeprøve mellem to stærke og lige stædige personligheder kolliderer to vidt forskellige kulturer og menneskesyn med et befriende udleverende brag.
| Spilletid | 108 Min. | 
|---|---|
| Censur | 11 | 
| Sprog | Dansk | 
| Undertekster | Dansk, Svensk, Norsk, Finsk, Engelsk | 
			