Far til Fire, DVD, Movie
Far til Fire, DVD, Movie
Far til Fire, DVD, Movie

FAR TIL FIRE BOKSEN (De 5 Nyeste Film) - DVD

99,00 kr.
Varenummer: 5708758725774

Far Til Fire: Onkel Sofus Vender Tilbage (2014):
"Man skal være rummelig og gæstfri" det siger Far...Men det skal vise sig at være noget af en udfordring når der er tale om en meget vrissen, sur og kommanderende Onkel Sofus.

For selvom Onkel Sofus er Onkel Anders´bror, ligner de to overhovedet ikke hinanden - Onkel Sofus har oveni købet taget en ko med sig! Koen falder dog naturligvis i god jord omgående, det er desværre værre med den gnavne onkel..

Som om den ellers så glade familie ikke er udfordret nok, så vil koen pludselig ikke give mælk da alle sammen er taget på dyrskue.

Onkel Sofus er ikke til meget hjælp - det eneste han har i hovedet er at vinde malkekonkurrencen. Men hvad gør man, når koen pludselig ikke giver mælk? Onkel Sofus’ hårdhændede forsøg hjælper ikke. Og så må familien – anført af Lille Per – lære Sofus at man altså kommer længst med hygge, varme, fred og ro....

Far Til Fire's Vilde Ferie (2015): 
Familien skal på sommerferie ved Vadehavet, hvor de har lånt Fru Sejersens sommerhus, der ligger helt ud til stranden.

Til at begynde med er forventningerne til ferien helt i top, men de ryger lige så hurtigt helt i bund, da det går op for familien, at de faktisk skal bo i en gammel cirkusvogn med udendørs das. Det er derfor ikke så mærkeligt, at de bliver fascinerede af det super luksuriøse nabohus, men da Far på grund af en misforståelse beskyldes for indbrud i luksushuset, må familien træde til.

De prøver med alle midler at finde de rigtige tyve, men forgæves. Samtidig kommer Far til at se mere og mere suspekt ud, og der går ikke lang tid før alle feriegæsterne er overbeviste om, at han er skyldig, og vil have hele familien væk fra øen.

Far Til Fire På Toppen (2017):
Alle er bange for noget. Også Far. Han lider nemlig forfærdeligt af højdeskræk. Og for at han ikke skal takke nej til et nyt arbejde, på 27. etage, der ellers vil kunne redde familien fra at skulle flytte til en anden del af landet, beslutter familien sig for at tage til Norge og få kureret hans højdeskræk. Men snart viser det sig, at Fars højdeskræk ikke er det eneste , de kæmper imod.

Instruktør Martin Miehe-Renard siger om filmen:

"Et helt nyt cast, et ambitiøst manuskript som forsøger at parre et nutidigt talesprog og en emotionelt funderet storyline, med de lystspilselementer som kan få et familiepublikum af i dag til at le og gyse på den helt rigtige måde, samt et visuelt sprog som lever op til hvad man kalde ’nutidig standard’, er de elementer som vi har forsøgt at mikse sammen, for at skabe en moderne udgave af det folkekære ”Far til Fire” univers. Præmissen er never the less den samme som altid:

’En familie der holder sammen i ubrydelig kærlighed, kan overkomme alle forhindringer’.

Det budskab er ikke alene eviggyldigt – det er om muligt endnu mere tiltrængt nu, i en tid, hvor familiens medlemmer ofte sidder gemt bag hver sin skærm, og hvor familiesamkvem - i de mest grelle tilfælde - er blevet noget man ordner via de virale elektroniske medier.

Ikke hos os! I vores univers er samvær lig med nærvær, og hvis en i flokken har et problem, er det alles problem, og løsningen finder vi i fællesskab! På det punkt er ”Far til Fire” til alle tider eviggyldigt, uanset hvem der bliver præsident i USA, hvem der vinder superligaen, eller hvor gammel publikum måtte være!

Rigtig god familie fornøjelse."

Far Til Fire I Solen (2018):
Familien er på ferie sydpå, men dernede finder de ud af, at de skal kæmpe mod en anden familie om titlen: "Årets Solfamilie." Far nægter. Han synes konkurrence er fjollet og proklamerer: ”Vi er gode nok, som vi er". Det varer dog kun lige, til at han ser, hvem der er patriark i den anden familie: Bjørn, som mobbede far igennem hele deres skoletid.

Det der var tænkt som en hyggelig dyst, bliver snart til en desperat kamp for ære og oprejsning, og det er kun ved børnenes kærlige og opfindsomme indgriben, han bliver klogere og indser, at han og hans familie ikke behøver at forstille sig. De er vitterligt gode nok - præcis som de er!

Far Til Fire Og Vikingerne (2020):
I ”Far til fire og Vikingerne” er den ellers så sammentømrede familie er i krise. Mie og Ole kan ikke længere holde ud at dele værelse, Søs er træt af at fungere som familiens reservemor, og Far har ikke det sædvanlige overskud til at tackle Onkel Anders’ særegne opførsel. Tilbage står Lille Per, som bare er ked af det hele. Onkel Anderstilmelder derfor familien et ophold på et familieterapisted, hvor familien skal leve som vikinger i en uge.

I selskab med børnenes feriegæst Olivia, tager familien afsted for at få styr på tingene. Med sig har de selvfølgelig også elefanten Bodil, hele familiens gamle krammedyr, som pludselig kommer til at spille en hovedrolle, da hun bliver inddraget i en af de ivrige terapeuters selvopfundne vikinge-øvelser. Og hjælper terapien ikke på sammenholdet, så sker der til gengæld noget, når det er Bodils liv der er på spil!

Antal
1
Tilføj til kurv
Film Information
Spilletid427 Min.
CensurTilladt For Alle
SprogDansk
Trustpilot