


DER VAR ENGANG EN KRIG - DVD
En erindringsfilm fra besættelsen, der handler om familielivet og først og fremmest en 15 årig dreng og hans verden. Bag hans glæder, sorger og forelskelser, ligger krigen som noget fjernt og halvt uvirkeligt.
Det er restriktioner der præger hverdagen, og det er kun i fantasien, at de drabelige kampe udkæmpes og de store sejre vindes.
Filmen foregår over nogle måneder under den tyske besættelse af Danmark, hvor vi får et indblik i Tims indre liv via hans drømme. Tims hemmelige forelskelse i storesøsterens veninden Lis, fylder den 15 åriges liv med spænding, håb og fortvivlelse.
Han lever i et beskyttet miljø uden spænding i hverdagen, og det får ham til at længes efter, at der virkelig skulle ske noget.
Drengen Tim spilles af Ole Busck og Lis spilles af Yvonne Ingdal.
Spilletid | 89 Min. |
---|---|
Censur | Tilladt For Alle |
Sprog | Dansk |
Undertekster | Dansk For Hørehæmmede |