


DET HÆNDTE I KØBENHAVN - DVD
Umiddelbart før Stig Lommer startede ABC Teatret, i 1949, skrev han dette herlige lystspil. Han skriver selv i filmens program: ”Det er min anden film, og jeg håber ikke, det også bliver min sidste. - Og jeg håber heller ikke, De håber det - forhåbentlig ikke”.
Stig Lommer fik så meget at se til på ABC (ABC’s ”gyldne periode” med bl.a. Dirch Passer og Kjeld Petersen), at han kun nåede én film til (”Op og Ned Langs Kysten”). - Og han skriver videre: ”Filmen kunne ligeså godt have heddet ”Hvor der er hjerterum, er der også husrum”, for i virkeligheden er det en gammel menneskekenders løsning på boligproblemet, filmen handler om.
Han løser det på sin egen - ganske vist noget usædvanlige måde - men han løser det. Og havde han gået lidt mere stille med dørene, var hans opdagelse aldrig blevet opdaget, og han kunne resten af sit liv have levet aldeles sorgløst. God fornøjelse.”. Ideen til filmen var udenlandsk, men Lommer skrev drejebog og iscenesatte. Filmen gik næsten 2 måneder på premierebiografen SAGA, i 1949.
Spilletid | 86 Min. |
---|---|
Censur | Tilladt For Alle |
Sprog | Dansk |
Undertekster | Dansk For Hørehæmmede |